Nem opskrift på Shephers Pie – uden kød

Shephers Pie uden kød er et super lækkert alternativ til den traditionelle version. Shephers Pie er en dejlig engelsk klassisk ret, som man bliver introduceret meget for når man har en halv engelsk afstemmelse. Shephers pie er normalt vis en ret hvor man kan få brugt rester af kød. Denne version er fuldstændig kødfri og uden nogen form for animaler, det gør den vegansk. Her er der brugt rester af grøntsager istedet for.

Hvis du får brugt opskriften må du meget gerne dele resultatet med Én Mundfuld på Instagram med #enmundfuld!

Velbekomme.

Vegansk Shephers Pie

4 personer

Vegansk shepherds pie

Indgredienser

2 Løg
3 Hvidløg
200 g gulerødder
100 g svampe
1 dl ukogte linser
1/2 l grøntsagsfond
1 tsk paprika
1 tsk salt
Friskkværnet peber
1 spsk tomat pure
1 ds hakkede tomater
1 dl rødvin (kan udelades)
1 spsk plante smør (i denne er der brugt plantesmør fra Naturli´)
3 spsk plantemælk (her er der brugt rismælk fra Naturli´)
500 g kartofler
1 spsk gærflager (kan udelades)

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader, varmluft. Hak og steg løg, hvidløg, paprika og tomatpure af i en gryde.

2. Imellemtiden hakkes alle grøntsagerne i mundrette stykker og tilføjes til blandingen.

3. Herefter skyldes linserne af og tilføjes i gryden, steg hele massen af i 5-8 min.

4. Tilføj hakkede tomater, rødvin og grøntsagsfond, lad massen koge ind.

5. I mellem tiden koges kartoflerne med lidt salt, indtil de er møre. Mos kartoflerne med en gaffel og tilsæt smør, friskkværnet peber og mælk.

6. Fordel linseblandingen i et ovnfast fad, med kartoffelmosen i en jævn mængde på toppen. Strø med gærflager og “bag” din veganske Shepherds Pie i ovnen på 200 grader, i 20-30 minutter.

En plantebaseret Shepherds Pie er rigtig god hvis man har en masse grøntsags rester, de grøntsager der er brugt i denne opskrift kan nemt skiftes ud med lige det du har derhjemme!