Havre- og chokolade cookies

Jeg kalder disse skønne havre- og chokolade cookies for januar cookies. De er nemlig fri for sukker, dårlig fedt og hvede, de ingredienser nogle undgår i januar måned. Men jeg vil nu også godkende småkagerne til brug, resten af året. De er nemlig super lækre og passer perfekt til kaffen (eller Teen).

Har du set, jeg i sidste uge delte en 7-dages madplan, med indkøbsliste her på enmundfuld.dk? Her har du mulighed for at prøve at leve kødfrit en hel uge. Find madplanen her.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om disse skønne cookies. Del endelig resultatet på Instagram, du må gerne tagge enmundfuld.


Annonce – siden indeholde affiliate links

Havre- og chokolade cookies

15-20 stk

havre og chokolade cookies

Ingredienser

2 modne bananer
2 spsk kokossukker (du kan købe kokossukker her)
160 g havregryn
180 g hasselnødder
50 g vegansk mørk chokolade (jeg brugte denne her)
3 tsk bagepulver
3,5 spsk kokosolie
2 spsk vanilje pulver

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 175 grader, varmluft. Blend havregryn og hasselnødder til mel, i en foodprocessor

2. Tilføj de resterende ingredienser undtagen chokoladen, og blend til det bliver en ensartet masse.

3. Hak chokoladen grovt og rør stykkerne i dejen med en dejskraber.

4. Form dejen til 15-20 runde kugler, og tryk dem flade med en ske. Sørg for de har den form du ønsker, inden du putter dem i ovnen. Fordel cookies på en bageplade, med bagepapir og bag dem ved 175 grader i 12-18 minutter.

* De kan holde sig friske i 4-5 dage i en lufttæt beholder, hvis de ikke bliver spist inden.