Chokolade Cookies med chokolade & banan

Jeg kalder disse skønne chokolade cookies med banan og chokolade, for januar cookies. De er nemlig fri for raffineret sukke og hvedemel, de ingredienser nogle undgår i januar måned.

Men jeg vil nu også godkende småkagerne til brug, resten af året. De er nemlig super lækre og er gode som en lille treat.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om disse skønne chokolade cookies. Del endelig resultatet på Instagram, du må gerne tagge @enmundfuld.

Chokolade cookies med banan & chokolade

15-20 stk

havre og chokolade cookies

Ingredienser

2 modne bananer
2 spsk kokossukker (du kan købe kokossukker her)
160 g havregryn
180 g hasselnødder
50 g mørk chokolade (jeg brugte denne her)
3 tsk bagepulver
3,5 spsk kokosolie
2 spsk vanilje pulver

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 175 grader, varmluft. Blend havregryn og hasselnødder til mel, i en foodprocessor

2. Tilføj de resterende ingredienser, undtagen chokoladen og blend til det bliver en ensartet masse.

3. Hak chokoladen groft og rør stykkerne i dejen, med en dejskraber.

4. Form dejen til 15-20 runde kugler og tryk dem flade, med en ske. Sørg for de har den form du ønsker, inden du putter dem i ovnen. Fordel cookies på en bageplade, med bagepapir og bag dem ved 175 grader i 12-18 minutter.

* De kan holde sig friske i 4-5 dage i en lufttæt beholder, hvis de ikke bliver spist inden.